En del af Danmark

Her kan du høre vores podcast, som giver dig hjælp skrive en analyse og vurdering af kampagnefilmen En del af Danmark. Filmen er udgivet på organisationen Mino Danmarks YouTube-kanal i 2019.

Opgaven indgik ved eksamen i Skriftlig Dansk A på HHX den 15. december 2021. Opgaveformuleringen så således ud: 

Foretag en analyse af En del af Danmark med særligt fokus på genre, virkemidler og modtagere. Vurdér kampagnefilmens gennemslagskraft.

Tekstgrundlag:
Tekst 1: Mino Danmark: En del af Danmark.
Kampagnefilm fra organisationen Mino Danmarks YouTube-kanal, 2019.
Varighed: 4 min. og 10 sek.

Mino Danmark er en interesseorganisation, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.

Analyse og vurdering

I en analyse og vurdering skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.

Din analyse skal have et tydeligt fokus og munde ud i en samlet forståelse af tekstens udtryk, indhold og hensigt. Analysen skal være underbygget af tekstdokumentation.

I vurderingen af tekstens gennemslagskraft skal du sammenholde tekstens indhold, fremstillingsform og medie med modtagerne.

Hvis du vil have mere hjælp til opgaven, kan du tage et kig på vejledningerne analyse af kampagnefilm og  til genren Analyse og Vurdering:

Analyse af kampagnefilm

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere kampagnefilm i Dansk. Du kan bruge vores analysemodel til både skriftlige opgaver og eksamen. Vi kommer omkring de elementer, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke, vurdere og perspektivere kampagnefilmen.

Analyse og vurdering på HHX og HTX

Få hjælp til at skrive en analyse og vurdering i Dansk. Vi ser på, hvordan du skal forberede og bygge din opgave op. Med Studienets trin-for-trin vejledning får du hjælp i alle faser af arbejdet. Analyse og vurdering er en genre, som altid indgår i eksamensopgaverne på HHX og HTX.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Som Jon siger, er det en kampagnefilm, der koncentrerer sig om en fortælling. Det kalder vi ofte en narrativ kampagnefilm, fordi der er en historie, som skal fremstille det virkelige problem. Det skal få os til at engagere os i et virkeligt problem. 

Som Jon også nævnte, så fungerer det som en rammefortælling, hvor vi har Selmas samtale med hendes farfar. I den her samtale får vi et tilbageblik til fortiden. Den kører kronologisk frem med slægtshistorien. 

Så har vi til sidst en form for spring frem i tiden, hvor vi ser den voksne Selma, som nu bruger den viden, hun har fået om at være anderledes, til at undervise børn og spørger dem om, om de føler sig anderledes, så de måske kan føle sig set på en måde, som hendes familie ellers ikke har oplevet. 

Så det er en fiktiv historie, en narrativ kampagnefilm, som forsøger gennem fortælling at engagere sin modtager.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En del af Danmark

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.