Elverskud

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke folkevisen “Elverskud”. Titlen staves også “Elveskud”. Visen stammer fra middelalderen. 

Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen, og giver dig arbejdsspørgsmål til at komme i gang på. Derudover får du et resumé af teksten, baggrundsinformation og hjælp til at fortolke og perspektivere den. I denne analysehjælp kan du også læse hele teksten med vores forklaringer og gloser.

Hvis du har brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Elverpigen er fristende og farlig

Ifølge folketroen forsøger elverpiger at friste unge mænd til at danse med dem, og det er præcis, hvad elverpigen gør:

”Velkommen, hr. Oluf, lad fare din fig,
bi lidet og træd her i dansen med mig.” (strofe 4)

Elverpigen opfordrer hr. Oluf til at glemme sit hastværk (“fare sin fig”) og blive lidt hos hende. Altså tilbyder hun hr. Oluf at glemme sine mange pligter omkring brylluppet (og sin forlovede) for et øjeblik. Da han ikke tager imod tilbuddet, tilbyder hun ham kostbare gaver for at danse med hende: “to bukkeskinds støvler” (strofe 6), “en silkeskjorte” (strofe 8) og “et hoved af guld” (strofe 11). 

I strofe 13-14 bliver det tydeligt, at elverpigen er et dæmonisk væsen med overnaturlige kræfter. Hr. Olufs vedholdende afvisninger gør hende nemlig hævnlysten:

”Og vil du ikke danse med mig,
sot og sygdom skal følge dig.” 

Hun slog hannem mellem sine hærde,
aldrig var han slagen værre.

Det dæmoniske ligger i, at hun først forbander ham med sin magi og dernæst giver ham et magisk slag mellem skulderbladene. Det er dette slag, der senere bliver hr. Olufs død. Elverpigen lever dermed op til middelalderfolkets forestillinger om elverpiger som fristende, men farlige væsner.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Elverskud

[1]
Bedømmelser
  • 08-03-2022
    Givet af HF-elev på 1. år