Indirekte ELISA

Indirekte ELISA påviser antistof

En indirekte ELISA-test viser, om en prøve fra en testperson indeholder antistof mod en bestemt patogen (dvs. mod en bestemt sygdomsfremkaldende bakterie, virus el. lign.). 

Antistof dannes, hvis immunforsvaret registrerer patogenens tilstedeværelse. Antistoffets tilstedeværelse betyder altså, at personen på et tidspunkt har været smittet med patogenen (eller evt. er vaccineret imod den).…

...

Sådan udføres indirekte ELISA

Princippet i en indirekte ELISA er, at man sætter antigener fra en bestemt patogen fast på bunden af nogle plastikbrønde. Man tilfører så en prøve fra en patient til brøndene. Hvis prøven indeholder antistof imod patogenen, kan antistoffet binde sig i brøndene. Man kan derefter få et sekundært antistof til at binde sig, hvis patientens prøve indeholdt antistof. Til sidst tilsætter man et substrat. Det sekundære antisto…

...

Indirekte ELISA virker i længere tid end direkte ELISA

Indirekte ELISA virker, selv om det er et stykke tid siden, at personen blev smittet med patogenen. Det skyldes, at antistof forbliver i kroppen i et stykke tid efter en infektion. Indirekte ELISA adskiller sig på den måde fra direkte ELISA, som påviser antigener. Direkte ELISA virker kun, så længe patogenen stadig findes i personens krop.…