Podcast

Her kan du høre vores podcast om “Efter Bikini?” af Halfdan Rasmussen. I podcasten taler vi om, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til digtet og kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

I podcasten forklarer vi først baggrunden for digtet. Titlen henviser til en øgruppe i Stillehavet, hvor amerikanerne foretog atomprøvesprængninger. I dag tænker vi nok snarere på bikinien som beklædningsgenstand, når vi ser titlen. I podcasten fortæller vi også, hvordan bikinien blev udviklet og lanceret som del af den begejstring for atomteknologi, der fandtes lige efter Anden Verdenskrig. 

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af podcasten:

Det er den totale udslettelse, der bliver beskrevet i strofe 1. “Jorden er støv og ild”. Det er en tydelig hentydning til atomeksplosionen, samtidig med at det har noget bibelsk over sig. Forestillingen om dommedag og efter dommedag. Man taler meget i de her år om litteratur, der er postapokalyptisk, altså litteratur som handler om jordens undergang, og hvad der sker efter undergangen, og her kan man sige, at allerede Halfdan Rasmussens digt er postapokalyptisk. Digtet beskriver, hvordan jorden ser ud efter udslettelsen. 

Vi har næsten et katalog over alt, hvad der findes i verden, i digtets følgende strofer. Først er det naturen, der i strofe 2 bliver til “støv og støv”. Så kommer formuleringen “her lå et hus engang” [i strofe 3], hvor der ikke er noget tilbage af huset. I den næste strofe får vi en beskrivelse af alle verdens dyr, der næsten har religiøse dimensioner. “Alt hvad  der havde navn” henviser til skabelsesberetningen, hvor Adam gav alle dyrene navne. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind