Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Dronningens nytårstale er overordnet set en lejlighedstale. Den er nemlig i anledning af nytåret, som er en tilbagevende begivenhed. Det betyder at talen har nogle typiske og næsten rituelle træk, og den er også blevet del af befolkningens nytårsritual. Talens overordnede formål er at udgøre et samlende ritual for den danske befolkning, hvor dronningen gør status over året, som er gået, og ser frem mod det kommende år.
I modsætning til statsministerens nytårstale har dronningens ikke et egentligt politisk indhold. Dronningen kan udtrykke holdninger, som f.eks. hendes bekymring over klimaet, men hun tager kun yderst sjældent stilling til emner, som kan være politisk kontroversielle eller splittende. En lille undtagelse er det svirp til klimaskeptikerne, som hun kommer med i omtalen af klimaudfordringerne.
Dronningen holder sig dog oftest til at udtrykke holdninger og værdier, som meget få vil være uenige med. I årets nytårstale ser vi også, hvordan hun både udtrykker sympati og medfølelse for såvel israelere og som palæstinensere, som er påvirket af den igangværende krig.
Den neutrale og apolitiske tilgang er vigtigt for talens overordnede formål, nemlig at være et samlingspunkt for alle danskere – uanset politisk orientering.
