Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere Dronningens nytårstale 2023. Analysehjælpen kommer særligt ind på dette:

Hvis du vil arbejde mere med talen på egen hånd, kan du få god hjælp i vores vejledning til taleanalyse:

Analyse af tale

Her finder du vores analysemodel til taler i danskfaget. En taleanalyse består i at lave det, man kalder en retorisk analyse af en tale og dens virkemidler for at se, om afsenderen lykkes med sin tale og overbeviser sin modtager.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Sproget i dronningens nytårstale er sjældent noget, som nogen som helst kan blive stødt over. Det er er holdt i en samlende og ukontroversiel tone. Det er en vigtig del af talens karakter, at den netop skal samle og ikke støde folk fra sig. Vi ser det eksempelvis i, at dronningen ofte nedtoner mere alvorlige og kontroversielle emner:

Min nytårshilsen i aften går til alle, som fejrer nytår i skyggen af terror og krig.

Dronningen udpensler ikke krigens blodige alvor, men taler om den i almindelige vendinger som her ”i skyggen af” og før dette taler hun om at kvinder og børn ”betaler prisen”. Her er det igen nogle døde metaforer, som er på spil. De har nærmest funktion af at være eufemismer, altså mere lempelige ord om alvorlige fænomener, ligesom når vi siger om døden, at nogen ’sov stille ind’. 

Det er lidt samme virkning, når hun karakteriserer telefonopkald om dødsofre med udtrykket ”dårligt nyt i familien”. 

Hun går også uden om den danske donation af F16-fly, som var anledningen til besøget fra den ukrainske præsident. Hun taler blot om ”Dansk opbakning” – ikke om de højteknologiske jagerfly, som vil blive indsat i krigen for at sprede død og ødelæggelse fra luften.

Der er dog enkelte eksempler på, at hun taler i en lidt mere skarp tone. Det er blandt andet, da hun karakteriserer antisemitisme som ”ulykkeligt og skændigt”. Den gammeldags sprogtone i ordet ”skændigt” er imidlertid med til at nedtone ordene. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind