Fortælleteknik

Novellen har en jegfortæller

”Drivhuset” er fortalt af en jegfortæller. Det ser vi allerede fra novellens første afsnit:

To gange om året, lidt før og lidt efter midsommer, gik solen ned lige bag drivhuset. Det så ud som om nogen havde tændt ild derovre. Drivhuset lå i et forsømt gartneri et par haver væk, jeg så det fra mit vindue når jeg skulle i seng, og af og til krøb jeg ud af sengen igen når der var sagt godnat for at se hvordan ilden derovre efterhånden døde hen og drivhuset blev mørkt som resten af gartneriet.

Novellens brug af jegfortæller betyder, at synsvinklen er begrænset. Vi får kun præsenteret begivenhederne som fortælleren opfatter og oplever dem. Derfor ved vi bl.a. ikke, hvad Inger føler og tænker om deres seksuelle eksperimenter. Vi har kun adgang til de samme oplysninger som jegfortælleren. 

Det betyder dog også, at vi kommer tæt på jegfortælleren og kan identificere os me...