På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Det ukendte træ”. Novellen er skrevet af Villy Sørensen og udkom i 1953 i Sære historier.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Slutningen er åben
Novellens slutning udspiller sig på kirkegården, hvor sønnen bliver begravet. Efter begravelsen beder faren om, at sønnens grav skal vandes.
Der skyder hurtigt et nyt træ op, som vokser helt op til himlen. Det tager gartneren som et tegn på, at sønnen lever endnu – men træets samme er så høj, at ”intet syn kunne se dens top”, så der er altså ingen, der kan se, om sønnen faktisk sidder deroppe.
Gartneren får efterfølgende arbejde på kirkegården. Han bestiller ikke meget andet end at vande træet og tale med folk om sin søn, som han mener, han kan høre sidde oppe i toppen og synge:
- Hør han synger endnu, sagde han til alle de mennesker, der kom forbi, og de nikkede, mens de så skråt ned i jorden og holdt læberne tæt mod hinanden.
Gartneren lader til at være alene i sin tro på, at sønnen lever endnu. Folk virker i hvert fald pinligt berørte, når han taler om det.
Novellen lader det dog stå åbent, om sønnen lever videre oppe i trætoppen i himlen eller ej. Vi kan formulere det sådan, at novellen slutter med det store åbne spørgsmål, om der er et liv i himlen efter døden.
