Sprog

Sproget afslører fortællerens fordomsfulde hæmninger

Sproget i ”Det kunne være græs” er enkelt, og sætningerne er relativt korte. Det er fortællerens tanker. Vi kan se på den måde, som fortælleren formulerer sig på, at hun har en bestemt opfattelse af, hvad der er normalt. Da Birgit spørger til, hvor ofte fortælleren og Erik har sex, synes hun ikke, det er et passende emne at tale om:

Skulle vi have ført den konversation hen over spisebordet, med ild i pejsen og rødvin i de høje glas?

Aldrig i livet. Det ville nærmest have været som at klæde sig af og gøre det for hinanden lige midt på stuegulvet. Hvad ingen af os på nogen måde havde lyst til, i hvert fald ikke Erik og jeg.

Hun synes altså, at det at tale om sex nærmest er det samme som at have sex foran hinanden. Når hun siger, a...