Personer og miljø

Fortælleren er en meget kontrollerende person

Fortælleren i ”Det kunne være græs” er meget kontrollerende. Vi får indtryk af, at hun godt kan lide, at der er orden i tingene. Hun laver lister over det, de skal nå, inden de flytter, og hun pakker tingene i huset omhyggeligt ned i kasser:

Erik er virkelig nået langt med de sorte sække, det går ikke så hurtigt med mine kasser. Alligevel vil jeg til hver en tid fastholde, at det betaler sig at pakke grundigt ned. Den dag, man står i sit nye hjem, går det hele meget nemmere. Så på en måde kan man sige, at jeg allerede nu gør en del af det arbejde, jeg ellers skulle have gjort på søndag, når vi er flyttet ind i det andet hus.

Hun pakker tingene ordentligt ned, og hun er ikke meget for Eriks måde at gøre det på, hvor han bare putter alt ned i sorte sække. Hun synes, at det er noget rod at smide det hele sammen på den måde.

Hun har også gjort sig udførlige forestillinger om, hvordan selve flytningen skal foregå:

Jeg forestiller mig, at vi går gennem huset og lukker dørene, en for en. Man kunne også stå ved vinduet ud til haven og hviske farvel. Den slags afsked kræver koncentration og tillid, ...