Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en jeg-fortæller

Fortælleren i ”Det kunne være græs” er en jeg-fortæller. Det er gennem jeg-fortællerens synsvinkel, at vi får fortalt handlingen. Det er derfor også hendes perspektiv, som vi får på de andre personer. Beskrivelserne af de andre personer er altså farvet af, hvad hun synes om dem. Derfor beskrives Birgit meget negativt.

Gennem hendes beskrivelse af de andre personer får vi også et indtryk af jeg-fortælleren som person. Vi kan se, at hun er hyklerisk og konfliktsky. Hun bryder sig ikke om Birgits måde at være på, men hun konfronterer hende aldrig med noget af det, hun gør. Hun taler bare om hende bag hendes ryg til Erik. Til sidst, da hun endelig beder Birgit om at blive væk fra flytningen, kommer hun også med undskyldninger:

Nu skal du høre, jeg vil helst ikke have, at du tager med i morgen, siger jeg.

Nej, siger hun.

Det er fordi, jeg er i et mærkeligt humør, og jeg kan ikke klare at snakke med nogen, det er ikke specielt dig, sådan har jeg det bare, siger jeg.

Hun er ikke ærlig over for Birgit, for det er netop, fordi det er hende, at hun ikke vil have hende med. Hun tør altså ikke konfrontere Birgit med, hvad hun synes om he...