På de næste sider får du hjælp til at analysere “Det har ikke spor med sex at gøre”. Novellen er skrevet af Mads Brenøe og udkom i 1998 i novellesamlingen af samme navn.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til novelleanalyse. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
"Det har ikke spor med sex at gøre" er fortalt af en jegfortæller. På den ene side virker jegfortælleren åbenhjertig og ærlig. Han indleder novellen med at bekende sine synder for os:
Det var jo forkert, og det vidste jeg godt. Ikke desto mindre er det vel altid sådan, at der er nogle ting, man ønsker så meget, at det der med, om det nu er rigtigt eller forkert, mister sin betydning.
Samtidig er det, som om jegfortælleren mangler selverkendelse eller måske indsigt i almindelig moral. Han påstår, at han godt ved, at det er forkert at lure. Men han fortæller også, at han har talt åbent om sine vaner til venner og bekendte og endda anbefalet dem at prøve det:
Jeg anbefaler det ofte til folk, jeg møder, men som regel synes de, det lyder underligt. Ser på mig som om jeg er pervers eller noget, også når jeg siger, at det ikke har spor med sex at gøre. Ikke at jeg ved så meget om den slags, men jeg har da læst aviser en gang imellem, og hørt om folk, der har lyst til underlige ting, og sådan er jeg i hvert fald ikke. På ingen måde.
Jegfortælleren påstår, at det intet har med sex at gøre, og i en vis forstand er han sikkert oprigtig. Men på den anden side siger han også, at lureriet giver han ”en kildrende fornemmelse i kroppen”. Han får altså en eller anden form for kropslig tilfredsstillelse af at lure.
