[0]

Det har ikke spor med sex at gøre

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Det har ikke spor med sex at gøre” som er udgivet i novellesamlingen af samme navn fra 1998. Novellen er skrevet af Mads Brenøe.

Novellen handler om en mand, der er  besat af at lure på alle dele af sine kæresters liv i stedet for at være tilstede i forholdet til dem. Vi får altså en tematisering af voyeurisme.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Fortælleren i "Det har ikke spor med sex at gøre" er en mand af uvis alder. Vi fornemmer dog, at han er en del ældre end de to piger på omkring tyve år, som han er kærester med i løbet af novellen. Vi ved ikke ret meget andet om jegfortælleren, end at han er voyeur. Det vil sige, at han finder en glæde og tilfredsstillelse i at belure andre mennesker. Han hævder selv, at det ikke har noget med sex at gøre. Han sammenligner det med et barns fryd og spænding ved at gøre noget forbudt:

Det var meget specielt og slet ikke noget seksuelt. Sådan en slags kildren i kroppen, en elektrisk spænding. Lidt ligesom når man var barn og stjal de andres legetøj.

Han udspionerer Esther på alle tænkelige måder. Han kigger gennem vinduer og brevsprækker. Han læser hendes post og hendes dagbog. Da han opdager, at hun har en elsker, reagerer han ikke med vrede eller jalousi. Han bliver næsten begejstret over, at der er endnu et menneske at lure på:

Af og til fulgte jeg også efter Esther, når hun gik på arbejde, og det var på den måde, jeg fandt ud af, hun havde en elsker. Det kunne jeg godt lide. Jeg mener, det siger jo sig selv, at det var lidt ubehageligt, men jeg forstod hende jo godt. Det var selvfølgelig forkert af hende at lyve over for mig, men jeg havde jo også min ting, selv om jeg aldrig kunne finde på at lyve, sådan direkte. Men jeg tænkte, at hun måske også fik sådan en kildrende fornemmelse i kroppen, og det ville jeg ikke tage fra hende.

Han sammenligner altså Esthers utroskab med sin egen voyeurisme, selvom han hævder, at hans egne tendenser ikke har noget med sex at gøre.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Det har ikke spor med sex at gøre

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.