I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Det er hvidt herude” af Steen Steensen Blicher. Digtet er også kendt under titlen ”Ouverture”. Digtet er udgivet i digtsamlingen Trækfuglene i 1838.
Digtet skildrer en vinterklædt natur med dyb sne og frost. Det lyriske jeg iagttager fuglenes stille overlevelseskamp. Jeget giver udtryk for en stærk længsel efter forårets varme.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Ordet ”herude” optræder første vers i de første tre strofer. Det fortæller os, at det lyriske jeg trods alt har vovet sig ud i vinterkulden, hvor han går omkring og betragter fuglene, som forsøger at finde læ og føde i det barske vejr.
Allerede på baggrund af ordet ”herude” kan vi udlede, at digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Ordet placerer nemlig fortælleren midt i det, der fortælles om. Det bliver bekræftet i første strofes sidste vers, hvor jeget taler om ”min Abildgaard”, altså hans have med æbletræer.
Digtet er fortalt fra det lyriske jegs subjektive perspektiv, og det betyder, at det lyriske jegs sansninger spiller en stor rolle i digtet. Det er jeget, der ser, at det er ”hvidt”, hører, at det er ”tyst” og mærker, at det er ”koldt” udenfor.
Den indre synsvinkel hos det lyriske jeg kommer også til udtryk på andre måder. Vi får f.eks. et indblik i det lyriske jegs tanker her, hvor han betragter en hanen, der hopper op på en snemand og galer:
Hvad monstroe han vil den Praler?
Hvis endda om Tøe han spaaer!
Her fornemmer vi tydeligt det lyriske jegs længsel efter foråret. I første strofe nævner jeget, at det er kyndelmisse, dvs. den 2. februar, som traditionelt blev opfattet som vinterens kulmination.
