Analyse

Her får du hjælp til at analysere “Det er hvidt herude”. Digtet er skrevet af Steen Steensen Blicher og udkom i 1838 i digtsamlingen Trækfuglene under titlen ”Ouverture”. Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Komposition og genre

”Det er hvidt herude” består af fem strofer, som hver indeholder seks vers. De fem strofer er altså lige lange, og derudover er de ensartet opbygget i forhold til rim og rytme. Digtet har med andre ord en fast form, som bl.a. gør digtet oplagt at sætte på melodi. Mange har nok hørt digtet sunget på Thomas Laubs melodi fra 1914. Den faste form med sine enderim og sin faste rytme giver sproget en musikalitet, som afspejler digtsamlingen Trækfuglenes undertitel, som er en Naturkoncert. 

Der er et fast rimmønster

Digtet har et fast rimmønster, som består af både parrim og omsluttende rim. Vi kan som eksempel fremhæve rimmønsteret i første strofe:

Det er hvidt herude:
Kyndelmisse slaar sin Knude
Overmaade hvas og haard —
Hvidt forneden, hvidt foroven,
Puddret tykt staaer Træ i Skoven,
Som udi min Abildgaard.

Vi kan formelt nedskrive rimmønsteret sådan her: aaBccB. B-rimene er mandlige rim, dvs. de falder på trykstærke stavelser. De andre rim er kvindelige rim, fordi de falder på tryksvage stavelser. 

Variationen skaber en behagelig variation i sprogets klang, som også afspejler variationen i digtets stemning. Der er dels en rolig, søvndyssende dvælen ved den lange vinter, hvor det føles, som om tiden er gået i stå. Men der er også en frustration over vinterens tilsyneladende uendelighed og e...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind