Personer og miljø

Tinsoldaten

Tinsoldaten skiller sig ud fra sine fireogtyve brødre ved at mangle et ben. Han blev nemlig støbt som den sidste, og man løb tør for tin, inden han var færdig. Derfor står han på ét ben. Ikke desto mindre står han lige så rank og sikker som de andre:

[…] dog stod han lige så fast på sit ene, som de andre på deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.

Tinsoldaten er altså ”mærkværdig”, fordi han mangler et ben. Det gør ham interessant. Men han er også mærkværdig, fordi han kommer ud for et usandsynligt eventyr. 

Tinsoldaten er forelsket i danserinden

Tinsoldaten bliver forelsket i danserinden i det øjeblik, den lille dreng åbner kassen med tinsoldater, som han har fået i gave:

“Det var en kone for mig!” tænkte han; “men hun er noget fornem, hun bor i et slot, jeg har kun en æske, og den er vi femogtyve om, det er ikke et sted for hende! Dog jeg må se at gøre bekendtskab!”

Den fornemme danserinde er umiddelbart for fin den til jævne soldat. Der er altså et klasseskel imellem den. Det får dog ikke tinsoldaten til at vakle. Han vil alligevel lære hende bedre at kende. 

Trolden i snustobaksæsken bryder sig ikke om, at tinsoldaten viser interesse for danserinden. Den giver tinsoldaten besked på at holde øjne...