På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Den standhaftige Tinsoldat”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen og udkom i 1838 i Eventyr fortalte for børn.
Der er en del besjælinger
Sproget i eventyret er barnligt og naivt. Det betyder bl.a., at der ikke er ret meget iøjnefaldende billedsprog – bortset fra de mange besjælinger, der ligger til grund for hele eventyret. En besjæling er, når en ting eller bestand bliver beskrevet, som om den har menneskelige egenskaber.
Alt legetøjet i eventyret er besjælet. Trolden taler, nøddeknækkeren slår kolbøtter om natten, og griflens skriver af sig selv på tavlen. Tinsoldatens brødre rasler i deres æske for at komme ud og tage del i løjerne om natten. Tinsoldaten og danserinden er også besjælende, men på en usædvanlig måde:
De to eneste, som ikke rørte sig af stedet, var tinsoldaten og den lille danserinde; hun holdt sig så rank på tåspidsen og begge armene udad; han var lige så standhaftig på sit ene ben, hans øjne kom ikke et øjeblik fra hende.
Udefra set foretager de sig ikke én eneste handling, som afslører, at de er levende. I det ydre er de begge ubevægeligt legetøj. Tinsoldaten bliver besjælet gennem fortællerens indre synsvinkel, som giver indblik i hans tanker og følelser. Fortælleren udlægger endda tinsoldatens ydre passivitet som tegn på hans indre liv:
“Tinsoldat!” sagde trolden, “vil du holde dine øjne hos dig selv!”
Men tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.
Her er tinsoldaten stille og ubevægelig, men fortælleren udlægger det som et tegn på, at han bevidst ignorerer trolden.
