Analyse

Her får du hjælp til at analysere og fortolke dramaet Den stærkeste. Dramaet er skrevet af August Strindberg i 1888. Vi har fokus på følgende i analysehjælpen:

Hvis du vil have mere hjælp til at analysere dramaet, kan du tage et kig på vores vejledning til dramaanalyse.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Det afsløres at Frk. Y har haft et forhold til Bob

I stykkets klimaks står det klar for både Fru X og publikum, at Bob har forsøgt at omskabe sin kone, så hun kom til at være lige som Frk. Y. Han har altså haft et begær efter Frk. Y. Her bliver det også klart for os, at de mange bemærkninger om, at han ikke kunne lide Frk. Y, ikke passer. Det virker mere, som om det har været en facade, han har stillet op, for at Fru X ikke skulle regne hans utroskab ud. 

Vi kan også tvivle lidt på, om Fru X har forstået det rigtigt, når hun i begyndelsen mener, at Frk. Y afbrød forlovelsen til sin kæreste, fordi han var utro. Det er først senere, at sammenhængen går op for hende:

Men der var altid noget disharmonisk, når du kom hjem til os – fordi jeg så, at min mand ikke kunne lide dig, og så følte jeg mig dårligt tilpas, som når ens kjole ikke sidder. Jeg gjorde alt for at få ham til at være venlig mod dig, men uden held – indtil du gik hen og forlovede dig! Så skal jeg love for et venskab blussede op. Som om I nu, da du var i sikkerhed, endelig vovede at vise Jeres virkelige følelser – ja – og hvad så egentlig –jeg blev ikke skinsyg, mærkeligt nok.

Stykket fortæller os imidlertid aldrig direkte, at Frk. Y har haft et fysisk seksuelt forhold til Fru X’s mand, Bob. Men der er rigeligt med antydninger. For det første kan vi dykke ned i hendes reaktioner på ordstrømmen fra Fru X.  Hun fniser og griner flere steder, hvor Fru X taler om manden. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind