I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Den grimme kælling”. Novellen er skrevet af Peter Fogtdal i 1996 og udgivet i Den grimme kælling – og andre godnathistorier for unge.
Novellen handler om en ung pige fra Nørrebro, som drømmer om at blive en del af overklassemiljøet på den smarte Café Victor. Overklassen håner hendes fedtede hår og fattige kår, men gennem prostitution tjener hun penge til skønhedsoperationer, som åbner døren til det fine selskab.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Novellen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller. Fortælleren er dog mest knyttet til hovedpersonen, den grimme kælling, som der er indre synsvinkel hos flere steder. Et eksempel på den indre synsvinkel er her, hvor hun ser sig omkring på Cafe Victor og genkender forskellige kendisser:
Der stod værten fra en sjov tv-quiz. Og der sad en kendt fodboldspiller og drak grape tonic. Og var det ikke den berømte forfatterinde, der elskede, når hendes bryster var i tv?
Den indre synsvinkel gør, at vi føler os tættere knyttet til hovedpersonen. Vi kan ikke lade være med at heppe på hende, selvom hendes projekt ikke er særligt sympatisk eller interessant.
Fortællerens alvidenhed viser sig især gennem de mange fortællerkommentarer, f.eks. her:
- De kigger på mig, tænkte den grimme kælling og gik op til baren. Og ganske rigtigt, hvert et blik vendte sig mod hende. Den grimme kælling kiggede gennem alle og sørgede for ikke at smile, thi livsglæde hører ingen steder hjemme, når man går de rigtige steder i byen.
Her bekræfter fortælleren først hovedpersonens fornemmelse. Det viser, at fortælleren har et større overblik over situationen end hovedpersonen. Derefter kommenterer fortælleren ironisk, at der ikke er plads til at udvise livsglæde, når man går i byen på Cafe Victor. Her latterliggør fortælleren den cool attitude, som folk forsøger at udstråle på den slags steder.
