Her finder du vores eksempelbesvarelse af delopgave C: Neoliberalismen og den globale økonomi fra eksamenssættet "Nye tider" d. 30. august 2018. Du kan bruge vores besvarelse som inspiration til din egen besvarelse.
Opgaveformuleringerne lyder:
"2. Undersøg, hvorvidt de påstande vedrørende udviklingen i den globale økonomi, der fremsættes i bilag C1 af Kristian Jensen (V) kan bekræftes af materialet i bilag C2. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.
3. Diskutér, hvorvidt økonomisk ulighed fremmer den økonomiske vækst generelt. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C3 og C4, og du skal anvende økonomiske teorier og viden om politiske ideologier."
Uddrag fra spørgsmål 3
Et ufleksibelt arbejdsmarked hæmmer vækst
Bilag B4 fremfører indirekte at ulighed medfører mere ufleksibilitet og usikkerhed. Det ses ved at bilaget påstår, at en øget lighed vil skabe øget fleksibilitet og sikkerhed, hvilket kan være en konkurrencefordel i den globale økonomi. Når bilaget nævner fleksibilitet og sikkerhed som en effekt af lighed, kan det være en henvisning til flexicurity-modellen. Flexicurity-begrebet bruges om arbejdsmarkedsmodellen i de nordiske lande, hvor universelle ydelser giver arbejdstagerne økonomisk sikkerhed, og villighed til at gå med til lav jobsikkerhed. Lav jobsikkerhed gør arbejdskraften fleksibel for arbejdsgiverne, der lettere kan ansætte og fyre og i mindre grad binde sig til langsigtede udgifter. En fleksibel arbejdsstyrke giver en række fordele ift. at skabe vækst. Fleksibilitet betyder, at de økonomiske aktører hurtigt tilpasser sig konjunkturerne, og dermed øger markedets effektivitet. På den måde bliver alle ressourcer anvendt optimalt. Arbejdsgivere kan let fyre medarbejdere i nedgangstider, og slipper dermed hurtigt for uholdbare udgifter. Arbejdstagerne vil samtidig være mere villige til at tage kortere ansættelser og større chancer i deres arbejdsliv, fordi de har en økonomisk sikkerhed ved arbejdsløshed.
Keynesianismen anbefaler netop sådan en blandingsøkonomi, hvor staten griber ind i markedet for at stabilisere konjunkturer. Arbejdsløshedsunderstøttelse fra staten generer øget efterspørgsel i krisetider, mens de højere skatter dæmper opsving, hvilket kan forhindre overophedninger. Derfor kaldes skat og overførsler automatiske stabilisatorer, da de stabiliserer økonomiens konjunkturforløb...
