Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal undersøge udviklingen og mønstrene i den faglige organisering. Vi vælger derfor at dele vores besvarelse ind i to afsnit, hvor vi først kigger på den udvikling, der har været og derefter ser på, hvilke mønstre der har været i udviklingen:

• Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi strukturerer vores undersøgelse.
• Udviklingen i den faglige organisering - hvor vi inddrager figur 1 og 2.
• Mønstre i den faglige organisering - hvor vi inddrager tabel 1, 2 og 3.
• Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Vi bliver også bedt om at anvende viden om arbejdsmarkedsforhold. Det vil vi gøre løbende. Blandt andet når vi kigger på tabel 1. Her kan vi komme ind på de politiske ideologiers syn på arbejdsmarkedet. Vi vil også inddrage viden om fagforeninger.

Udviklingen i den faglige organisering

Vi starter med figur 1, da den viser den generelle udvikling, mens figur 2 skelner mellem forskellige typer af faglig organisering.

Figur 1

Den overordnede tendens i figur 1 er, at organisationsgraden har været faldende. Vi kan se, at organisationsgraden er faldet fra 73 % i år 2000 til 64 % i 2018. En mulig forklaring på faldet kan være, at VK-regeringen i 2002 gav mulighed for at oprette tværfaglige a-kasser. Det betød, at fagforeninger og a-kasser ikke længere var bundet tæt sammen. Det indebar, at man ikke længere behøvede at være medlem af en bestemt fagforening for at være medlem af en a-kasse - og dermed have adgang til dagpenge. På den måde blev det mindre attraktivt at være medlem af en fagforening.

Vi ser også, at faldet er særligt stejlt fra 2006 til 2009. Det kan skyldes, at eksklusivaftaler blev forbudte i 2006. En eksklusivaftale er en aftale, der forpligter en arbejdsgiver til at ansætte arbejdere fra en bestemt fagforening. Når eksklusivaftaler er forbudte, så har lønmodtagerne mindre motivation til at være medlem af en fagforening.

I 2009 ser vi en stigning i organisationsgraden. Stigningen skyldes sandsynligvis finanskrisen i 2007-2009, hvor mange mistede deres arbejde. Når man er bange for at miste sit arbejde, så stiger behovet for at være med i en fagforening. Fra 2011 til 2017 falder organisationsgraden igen...