Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Opgaveformuleringen fortæller os, hvad undersøgelsen skal handle om, men den fortæller os ikke, hvordan vi bygger undersøgelsen op. Vi kigger derfor på bilag A1 for at få inspiration.

Tabel 1 viser udviklingen i tre økonomiske nøgletal; BNP, beskæftigelsen og indkomstoverførsler, mens figur 1 viser udviklingen i import og eksport. Figur 2 viser, hvor mange jobs der er på lønkompensation og dermed hvor mange, der undgår arbejdsløshed under corona på grund af lønkompensation. Tabel 1, figur 1 og figur 2 handler altså om udviklingen i samfundsøkonomien. Vi synes derfor, at det giver mening at undersøge dem i forlængelse af hinanden, da import og eksport påvirker BNP og lønkompensation påvirker beskæftigelsen og udgifterne til overførselsindkomst.

Tabel 2 viser forbrugertilliden og dermed forbrugernes forventninger til økonomien. Tabellen handler altså om husholdningernes økonomi. Husholdningernes økonomi er en central del af den danske økonomi, jf. det økonomiske kredsløb.

Figur 3 viser virksomhedernes forventninger til investeringer og dermed virksomhedernes syn på deres økonomi. Figur 2 viser, at nogle brancher har været hårdere ramt af corona end andre. De to figurer giver os altså et indblik i virksomhedernes økonomi.

Vi ser tre forskellige aspekter af den danske økonomi i bilaget:

  1. Samfundsøkonomiske nøgletal
  2. Husholdningernes økonomi
  3. Virksomhedernes økonomi

Vi synes det giver god mening at opbygge vores undersøgelse efter de tre aspekter. Strukturen for vores undersøgelse ser derfor ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores undersøgelse op.
  • Udviklingen i samfundsøkonomien - hvor vi inddrager tabel 1 og figur 1-2.
  • Udviklingen i forbrugertilliden - hvor vi inddrager tabel 2.
  • Udviklingen i virksomhedernes økonomi - hvor vi inddrager figur 2 og 3.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Vi ved, at vi skal anvende viden om økonomiske sammenhænge. Det gør vi, når vi undersøger sammenhænge mellem de forskellige dele af bilaget og når vi forsøger at forklare de ting vi ser i bilaget. Den struktur vi har valgt for undersøgelsen viser også kendskab til økonomiske sammenhænge, da vi har fået inspiration fra det økonomiske kredsløb.  

Udviklingen i samfundsøkonomien

Vi vælger at starte med t...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind