Analyse
Her får du hjælp til at analysere digtet ”De evige tre“. Digtet er skrevet af Tove Ditlevsen i 1942 og udgivet i Lille Verden. Analysen ser nærmere på:
Hvis du vil have mere hjælp til analysen, kan du bruge vejledningen til digtanalyse:
Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en del billedsprog i digtet. Det er ret typisk for kærlighedsdigte, da det kan være vanskeligt at sætte ord på vores dybere følelser uden at bruge billeder. Her ser vi på nogle af de vigtigste.
Det er et ret normalt billede at beskrive livet, som var det en rejse. Vi går gennem livet, vi kan møde forhindringer, og vi kan følges med nogen. I første strofe bruger digtet rejsen som et billede på splittelsen i det lyriske jeg:
Der er to mænd i verden, der
bestandig krydser min vej,
Vi skal ikke læse det bogstaveligt. Det betyder ikke, at mændene fysisk går forbi hende. Og for den sags skyld heller ikke, at de er to konkrete mænd. De kan lige så vel være repræsentanter for de to typer af mænd. Men strofen betyder, at de er en del af hendes liv, og hun ikke kan slippe for det. På den måde bliver de egentlig en form for forhindring, som er i vejen for hende. Hun kan ikke bare gå uhindret gennem livet.
Et andet markant billede er, at digtet flere steder gør kærligheden til et fysisk rum. Det lyriske jeg beskriver, at den ene mand ”bor i mit mørke sind”, mens den anden mand ”står ved mit hjertes dør”. Hun tilføjer ”jeg lukker ham aldrig ind”.
Det er et billede, hvor hjertets indre står for kærligheden. Hvis man elsker nogen, så lukker man døren til hjertet op. Men dem, man ikke elsker, får ikke lov at komme ind.
