Tips

Har får du nogle tips til, hvordan du bedst muligt kan forberede dig før prøven i skriftlig fremstilling i både 9. og 10. klasse. Derefter ser vi på, hvordan du kan bruge din tid under selve prøven bedst muligt.

På nogle skoler kan du i 9. klasse deltage i en frivillig samtalerunde, som varer de første 30 minutter af prøven. Her sidder du sammen med 1-3 af dine klassekammerater og diskuterer opgaverne og deler idéer. Til gengæld har du så 'kun' 3 timer til at skrive selve besvarelsen. 

Det er frivilligt, om du vil deltage i samtalerunden. Så du bør tænke over, om det er en fordel for dig. Måske har du behov for at få talt opgaveindholdet igennem, før du skriver. Måske vil du hellere bare gå i gang på egen hånd.

Her kan du læse et uddrag fra vores tips til prøven:

I nogle opgaver skal du selv søge informationer på nettet. Det kan både være en stor hjælp og stor tidsrøver. Derfor er det vigtigt, at du søger fokuseret og begrænser tiden, som du bruger til at søge. Tænk over:

  • Hvad er det præcis, du leder efter? (Fx viden, billeder, synspunkter eller inspiration)
  • Hvor kan du finde troværdige og seriøse websider?
  • Hvordan kan du fokusere dine søgeord mest muligt?

Hvis det ikke er relevant for opgaven, kan det spare tid og kræfter, hvis du ikke søger på nettet. Men du kan måske finde inspiration til skrivemåde, opbygning og layout af den genre, som du skal skrive til prøven.

Husk at du ikke må kopiere noget fra nettet og aflevere det som dit eget arbejde. Hvis du vil bruge tekst direkte fra en webside eller en anden kilde, skal du huske at sætte teksten i ”anførselstegn” og klart skrive, hvad du citerer fra. 

Husk også at bruge din kritiske sans: Hvem er udgiveren af websiden? Er udgiveren troværdig? Hvis ikke udgiveren er en troværdig kilde, skal du ikke bruge websiden.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind