Personer og miljø

Fortælleren

Fortælleren er datter af en præst. Hendes mor er alkoholiker, og familien er for nyligt flyttet til den lille by på den jyske vestkyst, måske i et forsøg på at flygte fra morens problemer. I begyndelsen havde moren det godt, men der gik ikke længe, før misbruget igen fik tag i hende. Præstefaren reagerede som altid ved at isolere sig med sit arbejde, så fortælleren var overladt til sig selv. 

Fortælleren bliver udstødt og mobbet af sine jævnaldrende, måske fordi hun er datter af den nye, sære præst. Hendes status som outsider har dog forfulgt hende gennem hele barndommen. Hun har med tiden udviklet en strategi til at håndtere de mange ydmygelser, som udstødelsen fører med sig:

Faktisk er jeg med tiden blevet så hærdet, at de andre bliver bange for mig. Skræmt af min frygtløshed, af mit blik, som får lærernes til at flakke, fordi jeg altid er klogere end dem. 

Hun har altså vænnet sig til at tage outsiderrollen på sig. Hun er med vilje hård og arrogant, så hun kan skubbe folk væk, inden de får chancen for at udstøde hende. 

Starter en rivalisering med Rex, fordi han er miljøets centrum

Den logiske konsekvens af fortællerens hårdhed og arrogance er, at hun udser sig den mest populære dreng i miljøet og indleder et fjendskab med ham. Det er en effektiv metode til at tage outsiderrollen på sig:

Rex var en helt. En statue man kunne stille op midt på torvet og vise frem for turisterne. Så da jeg kom og kradsede i marmoren, var det ikke kun Rex, jeg erklærede krig. Det var hele byen. 

De to indleder et destruktivt parløb, som leder frem til novellens kulmination, hvor de leger chicken i deres forældres biler på havnen.

Fortælleren er klog, men også plaget og arrogant

Fortælleren er meget selvbevidst. Hun ved, at hun er mere begavet end gennemsni...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind