Fortælleteknik og komposition

Novellen er fortalt af en jegfortæller

Novellen er fortalt af en jegfortæller. Det ser vi allerede fra første sætning:

Jeg er præstens datter, og jeg går gennem denne by af fjendtlighed. 

Vi har indre synsvinkel hos jegfortæller. Vi har med andre ord adgang til jegets tanker og følelser. Det har stor betydning for, hvordan vi oplever f.eks. Rex og miljøet. Alting bliver beskrevet, sådan som jegfortælleren oplever det. Det er ikke nødvendigvis den objektive sandhed. 

Man kan f.eks. mistænke, at jegfortælleren overdriver sin egen vigtighed. Det er tydeligt allerede i begyndelsen, hvor hun beskriver sin færd gennem byen:

Alle ved det – spændingen hænger som tågedis mellem husene, sætter sig som rim på telefonledningerne og får folk til at linde på gardinet og gyse, når de ser mig passere. 

Det skal nok ikke læses som en realistisk beskrivelse. Folk står næppe bag gardinerne og gyser, fordi en 16-årig pige går forbi. Det er snarere en beskrivelse af hendes indre følelse...