Podcast

Den sidste del er der, hvor han kommer hjem og bosætter sig på Falster. Så man må forestille sig, at der er gået 25-30 år, siden han så dem. Den gang var de jo unge og smukke, og Sofie var jo nærmest en gudinde i hans optik og havde høj social rang. Nu er hun virkelig en falden kvinde, som han ser hende, og sådan som de taler. De er taget ind af den lokale godsejer, som han selv bliver hyret af, men godsejeren synes ikke rigtigt om dem. Det er på en måde for smertefuldt for Morten at leve side om side med de her gamle bekendtskaber. Så derfor flytter han så helt hjem til sin hjemegn igen. 

[…] Blicher er i virkeligheden, kan man godt sige med sådan et lidt fladt udtryk, lidt lummer. På et tidspunkt, der bytter Jens og Morten værelse. De har nogle små tjenesteboliger, små værelser i umiddelbar tilknytning til herregården. Af en eller anden grund lægger han sig tilbage på sit gamle værelse. Her strækker Blicher plottet. Hvorfor han lægger sig ind på sit gamle værelse, det får vi igen forklaring på. Men det er i større sammenhæng for, at denne her forveksling kan finde sted. Der sker nemlig det, at frøken Sofie kommer, mens han ligger der og halvsover. Hun begynder at tale til ham og kysse ham, og det er jo virkelig en drøm, der går i opfyldelse. Indtil Morten siger noget til hende, ”Evindelige Min!”, så skriger hun jo op. ...