Personer og miljø

Morten er bogligt begavet, men naiv

Morten Vinge er novellens hovedperson og jegfortæller. Det er ham, der er dagbogsoptegnelsernes forfatter. Gennem optegnelserne følger vi hans udvikling fra han er fjorten, indtil han er tres. 

I novellens indledning er han en håbefuld, begavet ung mand. Han kommer fra beskedne kår, men den lokale præst har bemærket hans begavelse og underviser ham i græsk og latin. Morten er en talentfuld studerende, og han gør sig forhåbninger om en karriere indenfor præstestanden:

Det bæres mig for, at jeg skal blive Præst i Føulum; ak, hvor vil mine kjære Forældre glæde sig, om de leve den Dag!

Mortens drømmer møde dog en brat ende, da både præsten og hans egen far dør inden for en kort periode. Sammen med præstens søn Jens kommer han i pleje på det lokale gods, hvor han bliver en af tjenestefolkene.

Han stiger i graderne, da han flytter ind på godset

Morten får ikke længere undervisning, men han fortsætter med at dygtiggøre sig selv. Adlen på godset taler fransk med hinanden, som det var normen på den tid. Det forhindrede nemlig tjenestefolkene i at forstå dem. Morten er hurtig til at opdage, at der er en forbindelse mellem latin og fransk, og han formår hurtigt at lære sig selv sproget:

Det er ikke umuligt - det seer jeg nok. Fransk er slet ikke andet end galt Latin.

Det er usædvanligt, at en ung tjener på den måde formår at lære sig selv fransk. Det viser, at Morten er enormt bogligt begavet. Da det kommer herremanden for øre, at Morten forstår fransk, får det med det samme betydning for Mortens arbejde:

Igaar, da vi kom hjem fra Sneppejagt, sagde naadig Herren til mig: »Og jeg hører, at Du forstaaer Fransk?« - »Lidt, naadig Herre!« svarte jeg. - »Saa kan Du ikke heller varte op ved Bordet; vi kan jo ikke lukke Munden op for Dig.« - »Ak! raabte jeg: naadig Herren vil dog ikke forskyde mig?« - »Point de tout, svarte han: Du skal fra nu af være min Valet de chambre! Og naar Junker Kresten reiser til Paris, saa følger Du med - hvad synes Du derom?« 

Morten frygter, at han er ved at blive fyret, men han bliver tværtimod forfremmet. Han gode sprogøre gør ham til en oplagt opvarter, når herremandens søn skal...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind