Perspektivering

Novellen har flere træk, der er typiske for det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø var sammen med Jeppe Aakjær den centrale forfatter i den litterære periode, vi kalder for det folkelige gennembrud. Perioden strækker sig fra omkring 1900-1920, men flere af periodens kendetegnende træk og temaer er også til stede i ”Brodermorderen”, som først blev udgivet i 1930. 

Et af kendetegnene er sproget. Holz’ indre monologer er gengivet som enten direkte tale eller dækket direkte tale i novellen. De er formuleret i et realistisk og ligefremt sprog, der afspejler hvordan helt almindelige mennesker talte. Vi kan f.eks. se, hvordan flere af ordene er forkortede eller trukket sammen, ligesom de bliver i det almindelige talesprog:

Nej, for hun vilde ha en Rød, vilde hun! og saa var’et jo, at han kom hjem fra Staden med de ny Tanker — eller var’et hans røde Fuldskæg, hun forsaå sig paa?

Det folkelige gennembruds forfattere giver på den måde det jævne folks sprog en plads i litteraturen. Det er endnu tydeligere hos Jeppe Aakjær end hos Martin Andersen Nexø. Aakjær skrev nemlig af og til på jysk dialekt, som f.eks. bogen Gammel Jehannes hans bivelskistaarri -...