Analysehjælpen giver dig hjælp til udvalgte elementer i romanen. Vi anbefaler, at du starter med vores arbejdsspørgsmål.
Her kan du se et uddrag med personkarakteristik fra siden “Danskerne”:
I romanens sidste del ender fortælleren på gaden i Aarhus, hvor hun bliver mere og mere psykisk uligevægtig. Da hun afpresser et apotek til at give hende en æske lykkepiller ved hjælp af en kat, møder hun de danske myndigheder i form af politiet:
“Er du grønlænderen, der røvede apoteket?” spørger politimanden. [...]
“Tag mig til det psykiatriske hospital i Risskov,” siger jeg.
“Du skal overnatte i detentionen,” siger politibetjenten, “du skal sove rusen ud.” [...] “Jeg er sgu da ikke fuld! Jeg har brug for hjælp! Tag mig til det psykiatriske hospital!” råber jeg.
Her bliver det tydeligt, at politifolkene møder hende med fordomme ligesom studiekammeraterne. Betjenten omtaler hende fx som “grønlænderen, der røvede apoteket” og går ud fra, at hun er fuld. Han er så sikker, at han ikke engang beder hende puste i et alkometer.
Senere bliver fortælleren tilset af en sygeplejerske i arresten, men heller ikke her er der hjælp at hente. Fortælleren tigger igen om at blive indlagt, men sygeplejersken svarer affejende: “Vi kunne alle bruge lidt psykologhjælp.” Præcis ligesom det grønlandske system ikke greb sårbare mennesker som Gudrun og Sejer, så griber det danske system heller ikke fortælleren.
