Danskerne

I Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen møder fortælleren en række danskere under sit studieophold. Her fokuserer vi på nogle af dem.

Studiekammeraterne

Fortælleren begynder på antropologistudiet i Aarhus, hvor hun kommer i læsegruppe med tre danske studiekammerater: Cecilie, Louise og en flot fyr, som fortælleren tænker på som “Guden”. Der opstår hurtigt problemer mellem fortælleren og gruppen.

Den grønlandske og den danske måde at kommunikere på er forskellige

Fortælleren har svært ved at finde kemien med sine danske studiekammerater, fordi de kommer fra to forskellige kulturer. Det giver romanen flere eksempler på.

Noget så basalt som kropssprog viser sig at forstyrre kommunikationen mellem fortælleren og de andre universitetsstuderende - simpelthen fordi danskere og grønlændere bruger forskelligt kropssprog. Det ser vi, da tutoren viser rundt på universitetet: 

Han småsnakker med os på skift, og jeg hæver mine øjenbryn for ja, rynker på næsen for nej, trækker på mine skuldre for måske og jeg ved det ikke, så jeg ikke ender med at sige noget forkert.
“Hvad betyder det her?” spørger han og rynker på næsen. 
“Nej.”
“Og det her?” spørger han og hæver øjenbrynene.
“Ja.”

Tutoren er nødt til at spørge ind til fortællerens kropssprog for at forstå hende. På dansk ville man i stedet ryste på hovedet for nej og nikke for ja. Fortælleren er bange for at sige noget dumt, som kan indikere, at hun ikke hører til dér. Derfor holder hun sig til det, hu...