Population og stikprøve

Hvad er en population og en stikprøve?

Inden for statistik kalder vi en gruppe af individer eller enheder, som vi vil udtale os om, for en "population". En population kan fx være alle skildpadderne af en bestemt art på en bestemt ø, alle danskere over 18 år, eller alle de møtrikker en virksomhed har produceret det sidste år.

Det er ofte tidskrævende, ressourcekrævende eller umuligt at undersøge hele populationen. Derfor undersøger vi en mindre gruppe af individer eller enheder fra populationen. De udvalgte individer eller enheder, som vi undersøger, udgør en stikprøve. En stikprøve er altså en del af populationen. Når vi har undersøgt stikprøven, så bruger vi vores viden om stikprøven til at udtale os om hele populationen.

Eksempel: Meningsmåling

Når et analyseinstitut laver en meningsmåling (opinionsundersøgelse), så vælger de en stikprøve. Hvis et analyseinstitut fx vil undersøge, hvor stor en andel af danskerne der bakker op om kødfri dage i offentlige institutioner, så udvælger de en mindre gruppe af danskere, som de spør...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind