Perspektivering til kristendommen

Her ser vi nærmere på, hvordan frelsesopfattelsen i Benarestalen og buddhismen kan perspektiveres til frelsesopfattelsen i kristendommen. 

Frelse som tema i buddhisme og kristendom

Temaet i Benarestalen er grundlæggende, hvordan man opnår frelse fra et lidelsesfuldt liv. Buddhismen er en såkaldt frelsesreligion ligesom både kristendommen og islam. Det vil sige, at målet med religionen er at frelse mennesker fra et uperfekt liv på jorden, sådan at man opnår en endegyldigt perfekt tilstand.

I buddhismen findes frelsen i at nå oplysningen, som er fuldkommen erkendelse af, hvordan virkeligheden hænger sammen. Da opløses man og indgår i nirvana, som er frelsestilstanden.

I kristendommen hænger frelsen uløseligt sammen med Jesus' korsfæstelse, død og opstandelse. Med sin død har Jesus sonet menneskers synd og dermed bygget bro mellem Gud og mennesker. Ved opstandelsen har han sejret over døden og kan derfor skænke mennesker evigt liv. Ved Jesus' genkomst engang i fremtiden skal hele verden dømmes, og de troende skal frelses og leve sammen med Gud i en paradisisk tilstand.  

Vejen til frelse er grundlæggende forskellig

Frelsesvejen i buddhismen og kristendommen er helt grundlæggende af forskellig art. Ifølge buddhismen skal mennesket selv arbejde sig frem til frelsen ved at forstå de fire ædle sandheder og følge den otteledede vej. Der er ikke nogen gud, som griber frelsende ind, derimod er menneskets frelse lagt i hænderne på individet selv.

kristendommen er dette helt omvendt, især i den lutherske version, som den danske folkeki...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind