Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Barnet”.  Novellen er skrevet af Poul-Henrik Trampe og udkom i 1970 i samlingen Tyve thrillere: danske noveller med chokpointe 

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Fremstillingen er scenisk og båret af dialog

Fremstillingsformen i ”Barnet” er scenisk. Det vil sige, at vi ser begivenhederne udfolde sig lidt som scener i en film. Det ses ved, at fortællingen går helt tæt på personerne og lader dialogerne styre handlingens gang. Novellen er båret af dialoger (replikker) hele vejen igennem, og det har den virkning, at vi får intimt indblik i parrets måde at kommunikere på. Et eksempel ses her: 

– Er det dig der har lært hende at kalde mig far? spurgte han. Er det ikke lidt pjattet? Jeg er jo ikke hendes far.
– Hvis vi, begyndte hun. Jeg mener, det er vel meget naturligt for et lille barn at kalde sin mors mand for far, ikke? Og vi gifter os jo, ikke? Vil du hellere have hun kalder dig ved fornavn?

Her ser vi, hvordan fremstillingsformen giver indblik i parrets samtale og dermed deres forhold. På overfladen lader alt til at være i skønneste orden mellem manden og kvinden. De bekræfter hinanden i deres kærlighed, og manden lader ikke sin indre konflikt komme til syne. Mellem dialogerne i teksten får vi dog også indsigt i parrets tanker hver for sig, og her bliver det klart, at ikke alt er fryd og gammen. Manden er dybt frustreret over den ”skide unge”, mens kvinden er optaget af at sikre sig selv en mand og en far til sit barn via ægteskab. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind