På de følgende sider giver vi hjælp til analyse af “Athenernes Statsforfatning”, der i uddrag også er kendt under titlerne “Den gamle oligark” og “Kritik af Athens demokrati”.
Her kan du læse et uddrag af vores analyse af temaerne
Et af demokratiets værste sider er ifølge forfatteren, at det er et uretfærdigt styre, hvor folket hele tiden tænker på at rage rigdomme og andre fordele til sig. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at folket udnytter elitens evner, når det gælder statens vigtigste embeder:
[...] embeder, som er til gavn for hele folket, når de er velledede, men i omvendt fald betyder en fare; de embeder har folket aldeles ingen lyst til at have adgang til. [...] Folket erkender nemlig, at det har mere gavn af ikke selv at bestride disse embeder, men overlade dem til de mest formående mænd. Men alle de embeder, hvor det kommer an på at få diæter og drage personlig fordel, dem søger folket at få adgang til. (1,3)
Ifølge forfatteren ved folket godt, at eliten har de bedste evner. Derfor vælger de personer fra overklassen til at bestride de embeder, hvor det vil udgøre “en fare”, hvis en uvidende borger havde embedet, fx posten som strateg. Dermed udnytter folket elitens evner til egen fordel, men samtidig indrømmer de indirekte, at eliten udgør “de mest formående mænd”. Det viser, at demokratiet bygger på et falsk og uærligt grundlag, for folket ved godt, at det bedste styre ville være at lade eliten råde. Forfatteren påstår også, at “folket i Athen bestemt ved, hvem af borgerne der er gode, og hvem der er tarvelige” (2,19).
Borgere af folket kæmper derimod for at blive valgt til de poster, hvor de kan rage goder til sig, “få diæter og drage personlig fordel”. Folket udnytter også elitens rigdom, når det gælder de dyre, offentlige fester...
