Sydafrika får apartheidstyre

Fra omkring 1950 til 1991 var Sydafrika underlagt en række diskriminerende love, som var designede til at holde borgere med forskellig etnicitet adskilt. I praksis førte disse love til, at de hvide borgere i landet opnåede total social og politisk kontrol.

​​​​​​​Historisk baggrund

Den historiske baggrund for apartheid begynder allerede med den første europæiske koloni i området, Kapkolonien, som blev grundlagt af det Hollandske Ostindiske Kompagni i 1652. I de følgende århundreder var der mange voldelige konflikter i området, som både foregik mellem hollandske og britiske kolonister og mellem kolonister og lokalbefolkning.

I 1910 blev Sydafrika officielt uafhængigt efter en række voldelige konflikter mellem det britiske imperium og de såkaldte “boere”, som var efterkommere af de oprindelige hollandske kolonister. Det nye land blev styret af boerne og var uafhængigt af det britiske imperium.

Allerede i denne periode blev der vedtaget en lov, som kan ses som en slags forløber for apartheid. Den såkaldte Native Land Act fra 1913 introducerede nemlig en skarp opdeling mellem de landområder, som skulle tildeles den oprindelige befolkning, og de landområder, som skulle tildeles de hvide borgere. Det blev endda ulovligt at købe og sælge landområder på tværs af grupperne. I praksis var resultatet af den nye lov, at det hvide mindretal opnåede eksklusive rettigheder til langt hovedparten af de frugtbare områder i landet.

Apartheid bliver indført

I 1948 vandt Nationalistpartiet (NP) valget i Sydafrika og overtog dermed regeringsmagten.

Deres valgkamp havde haft fokus på et løfte om apartheid eller “adskillelse” - en politik om at indføre tvungen segregation mellem de forskellige “racer” i Sydafrika (i kontrast til de...