Vinkel: Fokus på vildfarelser

Novellen ”Sportsbutik” fortæller os ikke sine pointer direkte. Jeg-fortælleren er ikke særligt reflekteret, så vi får begrænset indsigt gennem hendes tanker. Vi skal selv som læsere regne ud, hvad der egentligt foregår. Vi kan sige, at novellens fortælleteknik og sprog lægger op til vildfarelser og derfor tvinger os til at læse mellem linjerne. Vi vil analysere, hvordan det sker, og hvad det betyder for novellen. Det er tydeligst i dialogerne med manden, så dem vil vi starte med.

Den indledende dialog

Samtalen starter med, at manden henvender sig til fortælleren. Det gør han med en oplysning om de sko, som de begge står og kigger på: ””Det er sidste års modeller,” sagde han.” Hun har selv lige fortalt, at han kigger mere målrettet end hende. Han er derfor nok klar over, at han ved mere om skoene end hende, og vi kan derfor opfatte det som venligt, at han vil hjælpe hende ved at videregive sin viden. Samtalen forløber som almindelig småsnak om den situation, de begge er del af nu og her. Fortælleren bekræfter manden i hans udtalelser, men bidrager ikke med nyt indhold til samtalen.

Vi mistænker, at hun ikke ved, hvad han taler om, da han siger: ”Man må vist op og betale fuld pris, hvis det skal være med den nye gel.” Det kræver en vis viden om sportssko at forstå, hvad ’gel’ dækker over i denne sammenhæng. Den viden har fortælleren næppe, da hun ellers aldrig kommer i sportsbutikker. Fortælleren nøjes da også med at svare bekræftende. Så slipper hun for at udstille sin manglende viden. Sådan slutter samtalen i første omgang, men de bliver begge stående ved kurven med sko. Hun efterligner hans måde at undersøge skoene på, men ved sandsynligvis ikke, hvad hun laver. I hvert fald henvender han sig igen: ”De er til landevej, dem her,” sagde han. Han så mig i øjnene med et roligt blik.”

Det er her omkring, fortælleren begynder at se situationen som en flirt. Hun har kigget på manden i mellemtiden og finder ham tiltrækkende. Men set udefra er der ikke noget, der tyder på, at det er andet end en almindelig ordveksling mellem to mennesker, der tilfældigvis er samme sted på samme tidspunkt. Vi kan ikke kende mandens motivation, men vi kan se, at han holder sig til at tale om de løbesko, de kigger på. Da han går væk fra kurven, er det fortælleren, der følger efter ham og snakker videre....