Vinkel: Fokus på relationer

”Sportsbutik” er opbygget sådan, at vi langsomt får indsigt i, hvordan andre mennesker ser jeg-fortælleren. Det sker primært gennem hendes relationer til to andre personer i novellen. Først møder hun en lille pige, der er blevet væk fra sine forældre. Så møder hun en veltrænet mand, der er gået ind i en sportsbutik for at købe nye løbesko. Det leder frem til novellens pinagtige afslutning. Vi analyserer novellens komposition del for del.

Indledningen

I indledningen er jeg-fortælleren alene og har derfor ikke nogen relationer til andre personer. Men det er hendes forhold til fortiden, der sætter handlingen i gang. Hun søger efter noget, som hun har svært ved at finde. Det udtrykkes helt konkret, når hun tager hen til Rødovre Centrum, som har betydet noget for hende som barn: ”Rødovre Centrum skulle ikke være så svært at finde, det ligger som en stor klods midt i Rødovre”. Hun har alligevel svært ved at finde hen til stedet.

Da hun kommer derhen, er hun igen søgende, men det mislykkes: ”Automatisk søgte jeg efter noget, jeg kendte, men meget af det, jeg kunne huske fra dengang, fandtes ikke længere.” Det lykkes hende altså ikke at finde tilbage og på den måde genopfriske sit forhold til fortiden. Hun ender derfor med at gå rundt uden retning: ”Jeg gik lidt rundt på må og få.” Det fører til, at hun møder den lille pige, som hun ser helt tilfældigt.

Pigen

Den lille pige er blevet væk fra sine forældre og har puttet sig mellem nogle stativer uden for en sportsbutik. Her sidder hun og græder. Det er tydeligt, at fortælleren ikke har ret meget erfaring med børn, for hun har svært ved at se, hvor gammel pigen er: ”Jeg havde svært ved at bedømme hendes alder, det er ikke så let med sådan nogle størrelser, men hun var vel omkring de fem år.” Fortælleren bruger også formuleringen ’sådan nogle størrelser’ i stedet for børn eller noget lignende. Det virker fremmedgørende, som om børn er noget meget fremmedartet for hende.

Fortælleren forsøger at hjælpe pigen, i første omgang ved at snakke med hende om hvor hendes forældre kunne være. Derefter hjælper fortælleren pigen med at lede i den sportsbutik, hun var ved. Da de ikke finder forældrene, får hun ekspedienten til at efterlyse dem. Pigen holder op med at gr...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind