Vinkel: Fokus på fortiden

Jeg-fortælleren er den eneste person i ”Sportsbutik”, som vi får et ordentligt indtryk af. Den lille pige er bare et barn, der er blevet væk og opfører sig, som mange børn gør i den situation. Den veltrænede mand får vi lidt mere at vide om gennem hans samtale med jeg-fortælleren, men det er alligevel for lidt til, at vi ordentligt kan bedømme ham. Det er samtalens betydning for jeg-fortælleren, der er interessant i novellen.

Vi har adgang til jeg-fortællerens tanker, og her kan vi se, at hendes fortid fylder meget i løbet af fortællingen. Indimellem kommer det også til udtryk i hendes samtaler med andre. Vi vil derfor analysere, hvordan fortiden påvirker jeg-fortælleren i ”Sportsbutik”, og hvad det betyder for novellens handling.

Baggrunden for handlingen

Fortiden introduceres allerede i anden sætning, hvor jeg-fortælleren beretter om Rødovre Centrum, at ”Jeg havde ikke været der i mange år.” I starten af næste sætning kommer der en form for forklaring: ”Faktisk havde jeg slet ikke været i Rødovre siden skilsmissen,”. Sætningens sidste ord, ’dengang’, antyder, at der er gået en hel del tid. Vi får ikke at vide, hvilken skilsmisse det drejer sig om, så i første omgang er det oplagt at antage, at det er fortællerens egen. Hun har boet tæt på centeret, i hvert fald hører vi, at ”jeg plejede bare at gå henne fra højhusene og op langs Tårnvej”.

Hun har svært ved at orientere sig i tidligere velkendte område: ”nu sad jeg i bilen med Krak-kortet og havde besvær med at få drejet af ved de rigtige kryds.” Det samme gælder, da hun endeli...