Opinionsartikel

En opinionsartikel er en artikel, som er skrevet for at overbevise modtageren om et synspunkt. En opinionsartikel er dermed en form for debatindlæg.

I modsætning til en vinklet nyhedsartikel (se ovenfor), er en opinionsartikel helt åben om, at den gerne vil overbevise modtageren om et bestemt synspunkt. Ofte vil synspunktet fremgå allerede i overskriften på artiklen, så der ikke er noget at være i tvivl om. Opinionsartikler er normalt placeret i deres egen sektion af avisen, så de er lette at skelne fra det indhold, som har fokus på nyhedsformidling. Denne sektion vil typisk have overskrifter som ‘Debat’ eller ‘Opinion’.

For at overbevise modtageren vil afsenderen normalt benytte sig af retoriske virkemidler, appelformer og argumentation. Derfor er disse elementer typisk væsentlige at undersøge, hvis du bliver bedt om at analysere en opinionsartikel.

Hvis du skal analysere en opinionsartikel, anbefaler vi vores vejledning til analyse af opinionsartikel