Her kan du læse om, hvordan du kan analysere en kronik i Dansk. Vi gennemgår de særlige træk for kronikken som genre og kommer herefter omkring nogle af de analysepunkter, som du normalt får brug for i forbindelse med netop kronikanalyse.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, kan du læse vores analysemodel til kronik. Her giver vi dig en trin for trin vejledning til, hvordan du kan gribe den typiske kronik an. Ellers kan du bruge indholdsfortegnelsen til at finde hen til lige præcis det analysepunkt, som du har brug for hjælp til.
Indhold:
Hvis du selv skal skrive en kronik, kan du i stedet læse vores vejledning til at skrive kronik på HTX. Du kan også finde mere generel hjælp til analyse af sagprosa i vores vejledning til retorisk analyse.
Her kan du læse et uddrag fra vejledningen.
En kronik er normalt publiceret i en avis (enten på papir, online, eller begge dele). Det kan derfor være en del af din analyse at overveje, i hvilken grad kronikkens synspunkter matcher de typiske læsere for den pågældende avis. De fleste aviser repræsenterer i en eller anden grad et politisk standpunkt, og ofte publicerer de kronikker, som er et godt match med avisens politiske standpunkt. Politiken er fx en avis, der læner mod venstrefløjen, mens Jyllands-Posten er en avis, der læner mod højrefløjen. Du kan være nødt til at lave lidt research, hvis du ikke på forhånd kender avisen særlig godt.
Der kan dog være situationer, hvor en avis bevidst vælger at udgive en kronik, hvis synspunkter ligger meget langt fra deres gennemsnitlige læsere. Det kan være en strategi til at opbygge etos for avisen, fordi de så kan pege på kronikken og argumentere for, at de skam giver plads til alle synspunkter. Samtidig kan de opnå større engagement fra deres læsere, fordi mange måske vil blive provokeret af kronikken og dermed få lyst til at skrive kritiske kommentarer eller måske endda egne kronikker og debatindlæg, som modsiger den.
