I denne vejledning kan du få hjælp til at analysere en klumme. Klumme er en sagprosagenre, som er kendetegnet ved at være publiceret i en avis eller et blad og være en del af en længere serie tekster, som er skrevet af samme skribent.
Klummen har typisk fokus på skribentens hverdagsoplevelser, og den er ofte skrevet i mere uformel stil end det øvrige indhold i avisen. Samtidig er det en opinionsgenre, hvor klummeskribenten lægger sine meninger frem om aktuelle emner. Klummer er dermed en slags debatindlæg.
Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, kan du starte med at læse vores analysemodel. Her gennemgår vi trin for trin, hvordan du kan analysere den typiske klumme.
Her kan du læse et uddrag fra vejledningen.
Afsenderen bag en klumme kaldes også for en klummeskribent. En klummeskribent er normalt fast tilknyttet en avis eller et tidsskrift, og skribenten har ansvaret for at skrive en daglig, ugentlig eller månedlig klumme for sit blad. Klummeskribenten kan være journalist på bladet eller blot en person, som har skrevet en fast kontrakt (fx kan det være attraktivt for en avis at få en kendt person ind som fast klummeskribent).
Afsenderen af en klumme er ikke nødvendigvis valgt på grund af særlig ekspertviden, men snarere ud fra at have en livsstil, som kan være interessant for læserne at høre om. Det kan også komme an på den præcise avis eller det præcise blad. I et blad om børneopdragelse vil det fx være meget oplagt at have en klummeskribent med børn, så klummen kan have fokus på hverdagsoplevelser med børn og de refleksioner, som de kan skabe.
Ofte vil klummeskribenten have en særlig interesse i at fremstille sig selv og sin livsstil som interessant, så modtagerne bliver inddraget i klummens univers og får lyst til at følge med fremover. Klumme er altså en genre, som har større fokus på selvfremstilling end mange andre typer debatindlæg.
