Sprog

Sproget har ofte en barnlig og naiv tone

Sproget i novellen har ofte en barnlig og naiv tone. Det skyldes, at fortælleren tit lader sit sprog farve af Hanne. Det kan vi f.eks. se i beskrivelsen af mor-Grete, som er barnligt enkel:

I overmorgen var det søndag, og hun skulle ud til sin rigtige far og hans nye kone, der så meget pænere ud end mor, men alligevel var væmmelig. 

Her er sproget tydeligvis farvet af barnets enkle ordforråd.

Hannes barnlige naivitet kommer også til udtryk i sproget gennem de direkte citater. Bl.a. her, hvor hun fortælleren en vulgær vittighed, som næppe forstår betydningen af. Grete viser sin nye kjole og spørger Hanne, om hun synes, hun er dejlig:

Og Hanne havde hentet en vittighed frem fra sit lille nyerhvervede forråd fra sko...