Her kan du høre en podcast om Tove Ditlevsens novelle ”Aften”. Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke novellen.
Vi går i dybden med teksten, så du kan få en god start på dit arbejde med den. Du kan høre mere om dette:
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Det er ikke egentlige flashbacks, men vi får en baggrund for og forståelse for den situation, som Hanne er i. Så det er en kronologi og lineær komposition, men der også nogle blik tilbage i tiden. Vi har meget fokus på Hanne i novellen, men det er ikke en jeg-fortæller. Så vi skal måske lige vende, hvad det er for nogle fortælleforhold, vi har at gøre med.
Ja, det er en tredjepersonsfortæller, som i første omgang lader til at være en alvidende fortæller:
Hanne var kun syv år, men gik allerede med en stor formløs angst i sig.
Der er en fortæller, der lader til at vide alt om Hanne, når fortælleren kan sammenfatte, at hun allerede gik med en stor formløs angst i sig. Så er det også, som om vi peger lidt frem i tiden. […]
Der sker noget spændende med fortælleren, efterhånden som vi kommer ind i novellen. Fortælleren kommer nærmere og nærmere på Hanne og bliver nærmest en personbunden fortæller. Fortællerens sprog bliver meget præget af Hannes tanker, så det nærmest bliver lidt barnligt og naivt indimellem.
Til allersidst er det, som om vi får en zoombevægelse, hvor vi zoomer ud igen og ser Hanne udefra og på afstand, samtidigt med at vi også har fokus på de voksne, der er til stede. Altså både hendes stedfar og mor og hendes far, der kommet for at tage hende med. Så det er sådan en zoombevægelse, hvor vi starter med en alvidende fortæller. Så kommer vi tæt på Hanne med en personbunden og kommer ud igen på afstand.
