SRP om depression hos kvinder i Biologi A og Psykologi B
SRP om depression hos kvinder i Biologi A og Psykologi B
Dette SRP i Biologi A og Psykologi B undersøger, hvordan man bedst behandler depression hos kvinder.
I opgaven er der fokus på unipolar depression og behandlingen af moderat til svær depression hos kvinder.
Til at besvare spørgsmålet er der gjort brug af kvalitative og kvantitative data i form af studier, eksperimenter og teorier fra forskellige forskere.
Opgaveformulering
- Hvordan behandler man bedst depression hos kvinder?
Der ønskes:
- En redegørelse for hvad en depression er, herunder for diagnostiske kriterier og for prævalensen af depression.
- En analyse af hvilke biologiske og psykologiske faktorer, der kan føre til depression.
- En diskussion og vurdering af, hvordan man bedst behandler depression.
Studienets kommentar
Bemærk, at opgaven ikke anvender metoder fra Biologi eller Psykologi for at besvare opgaveformuleringen. Du skal sandsynligvis inddrage metodebrug på et højere niveau, end denne opgave gør, for at leve op til de nuværende krav til et SRP.
Indhold
Indledning 3
Redegørelse for depression 3
Prævalens 5
Biologiske og psykologiske faktorer, der kan føre til depression. 6
Stress-sårbarhedsmodellen 6
Biologiske sårbarhedsfaktorer 7
Biologiske udløsende begivenheder og årsagsmekanismer 7
Psykologiske sårbarhedsfaktorer 10
Udløsende psykologiske årsager 10
Psykologiske årsagsmekanismer 11
Delkonklusion 12
Hvordan behandler man bedst depression 12
SSRI som medicinsk behandling 13
Kognitiv terapi som psykoterapi 13
Diskussion 14
Vurdering 17
Konklusion 18
Litteraturliste 19
Bilag 1 21
Bilag 2 21
Uddrag
Indledning
Mange mennesker lider i dag af depression, hvilket også får mange til at omtale depression som en folkesygdom. Depression er alvorligt, og belaster både individet, de pårørende og samfundet. Fordi depression netop er så belastende, så syntes jeg, at det er væsentligt at finde ud af, hvordan depression bedst behandles. Der findes forskellige former for depression, men jeg vil i denne opgave kun omtale den unipolar depression, som indebærer depression og ikke manier. Jeg vil fokusere hovedsagligt på depression hos kvinder og behandlingen af moderat til svær depression. Meget af det omtalte i opgaven gælder også for mænd og de lette depressioner. Til at finde frem til hvordan man bedst behandler depression, så vil jeg bruge både kvalitativt og kvantitativt data i form af studier, eksperimenter og teorier fra forskellige forskere. Nogle af metoderne er gengivet i bøger eller i elektroniske kilder, mens andre er fra den oprindelige kilde. Jeg vil i denne opgave give mit bedste bud på, hvordan man behandler depression.
Redegørelse for depression
Depression er en almindelig og ofte alvorlig psykisk sygdom. De der rammes af depression kan føle en nedsat livskvalitet, som både belaster den enkelte men også familien, arbejdspladsen og samfundet. Depressionssygdommen begrænser derfor den enkeltes muligheder for at udvikle sig socialt og personligt, og samtidig øger en depression også risikoen for fysiske sygdomme, selvmord og tidlig død.1
Det kan være meget besværligt at diagnosticere en depression, da symptomerne kan svinge meget fra person til person. Til at hjælpe med at diagnosticere, kan vi bruge den internationale sygdomsklassifikation, ICD-10 som står for International Classification af Diseases, 10. udgave. Det er denne sygdomsklassifikation vi bruger i Danmark, og den er derfor mere relevant for min opgave end det tilsvarende amerikanske DCM-system. Det er vigtigt at vide varigheden, antallet og graden af symptomerne for diagnostisk og valg af behandlingsmetode. I ICD-10 kriterierne for depression findes der de grundlæggende kriterier, kernesymptomer og ledsagersymptomer. Jeg vil nu gennemgå de tre inddelinger af kriterier.
Grundlæggende kriterier:
...
---
Diskussion
Som tidligere nævnt, så kan en langvarig depression med et øget kortisol-niveau fører til en mindskning af hippocampus. En undersøgelse lavet af Arnone D. et al (2012) viser at efter otte ugers medicinske behandling med antidepressiva, så er hippocampus vokset tilbage til normal størrelse hos de fleste patienter. I undersøgelsen sammenlignede de hjernescanninger fra 39 deprimerede med 66 raske og 25 tidligere deprimerede. Hjernescanningerne viste, at hippocampus var hos de deprimerede mindre end hos de raske og tidligere deprimerede. 32 af de deprimerede fik herefter en otte ugers medicinske behandling med SSRI. Ud af de 32 viste 23 sig at have vokset hippocampus tilbage til normal størrelse, samt at have betydeligt mindsket deres depressive tilstand.30 Man kan ud fra dette resultat konkludere, at antidepressiva kan have en positiv effekt... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
