SRP om depression i Bioteknologi A og Psykologi B
SRP om depression i Bioteknologi A og Psykologi B
Her kan du se et studieretningsprojekt i fagene Bioteknologi A og Psykologi B. SRP'et er skrevet af vores redaktører i Bioteknologi og Psykologi som et eksempel på, hvordan man opbygger et SRP. SRP'et afspejler, hvordan en opgave til karakteren 12 ser ud.
Du kan få mere hjælp til dit SRP i SRP-Bogen.
Opgaveformulering
Hvordan behandler man bedst depression?
• Redegør for de centrale symptomer på depression, og inddrag en analyse af en case med en depressionsramt person. Redegør for typiske psykologiske behandlingsformer mod depression.
• Redegør for serotonins virkning i nervesystemet og for, hvordan nogle typer antidepressiv medicin påvirker aktiviteten/koncentrationen af serotonin i nervesystemet.
• Analyser dette paraplystudie fra 2022 om serotonins effekt ift. behandling af depression: https://www.nature.com/articles/s41380-022-01661-0. Vurder studiets fund, evt. ved at inddrage udtalelser om studiet fra andre forskere.
• Diskuter fordele og ulemper ved medicinske og psykologiske metoder til behandling af depression og overvej, hvordan man kan forbedre behandlingen af depression i det danske sundhedsvæsen.
Indhold
Opgaveformulering 2
Resumé 3
Indledning 6
Metoder 6
Psykologi: Redegørelse og caseanalyse 7
Symptomer på depression 7
Caseanalyse: Michaels depression 8
Overblik over casen 8
Michaels symptomer 9
Michaels behandling 10
Psykologiske behandlingsformer mod depression 10
Kognitiv terapi 10
Evidens for kognitiv terapis effekt 11
Interpersonel terapi 11
Evidens for interpersonel terapis effekt 11
Psykologisk terapi vs. antidepressiv medicin 12
Biologi: Redegørelse og metaanalyse 12
Serotonins funktion i nervesystemet 12
Antidepressive præparater, som påvirker serotonin 13
Analyse af paraplystudie 14
Overblik over paraplystudiet 14
Typer af metastudier i paraplystudiet 14
Studiets fund 14
1. Serotonin og serotonin-metabolitten 5-HIAA 14
2. Serotoninreceptorer 15
3. Serotonintransporteren SERT 15
4. Tryptophan 15
5.-6. SERT-genet og sammenhæng med stress 16
Studiets konklusioner 16
Vurdering af studiets fund og konklusioner 16
Argument 1: Studiet bygger på en falsk præmis 17
Argument 2: Studiet bygger på indirekte målinger af serotoninkoncentration 17
Argument 3: Antidepressiv medicin har en god effekt, som vi ikke fuldt ud forstår 17
Diskussion 18
Fordele og ulemper ved medicinsk behandling 18
Fordele og ulemper ved psykologisk terapi 19
Behandling og forebyggelse med udgangspunkt i den biopsykosociale model 19
Konklusion 21
Litteraturliste 22
Uddrag
I det følgende vil jeg redegøre for de centrale symptomer på depression og analysere en case, hvor symptomerne kommer til udtryk. Jeg vil herefter redegøre for nogle af de mest udbredte psykologiske behandlingsformer mod depression og for tilgængelige data om behandlingsformernes effektivitet.
Symptomer på depression
Når man skal stille diagnosen depression, er det vigtigt, at man har en metode til at adskille den psykiske lidelse depression fra den almindelige følelse af tristhed, som alle mennesker kan rammes af i bestemte perioder eller i forbindelse med bestemte typer livsbegivenheder. Derfor har man udviklet forskellige sæt af kriterier, som kan bruges til at fastslå, om en patient lider af depression – og hvilken grad af depression der i så fald er tale om.
I Danmark er ICD10-kriterierne (formuleret af Verdenssundhedsorganisationen WHO) et af de mest brugte værktøjer til at diagnosticere depression. ICD10-kriterierne beskriver tre kernesymptomer på depression:
• Nedtrykthed (depressivt stemningsleje)
• Nedsat lyst eller interesse
• Nedsat energi eller øget trætbarhed
(Sundhed.dk, 2021)
Derudover beskriver kriterierne syv ledsagesymptomer, som kan være til stede ved depression:
• Nedsat selvtillid eller selvfølelse
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
• Tanker om død eller selvmord
• Tænke- eller koncentrationsbesvær
• Agitation eller hæmning
• Søvnforstyrrelser
• Appetit- eller vægtændring
(Sundhed.dk, 2021)
Ud fra antallet af kerne- og ledsagesymptomer kan man bruge kriterierne til både at diagnosticere depression og vurdere graden af depression. Lettere depression kan diagnosticeres hos patienter med to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer. Moderat depression kan diagnosticeres hos patienter med to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer. Svær depression kan diagnosticeres hos personer med alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer. Diagnoserne moderat og svær depression vil typisk også kræve, at flere af symptomerne optræder i alvorlig grad, og at depressionen griber meget forstyrrende ind i personens socialliv og/eller arbejdsliv. Desuden vil man normalt først diagnosticere depression, hvis symptomerne har varet i to uger eller mere (Sundhed.dk, 2021).
Som man kan se på listen, er der tale om en blanding af psykologiske symptomer og fysiologiske symptomer. Det er med til at understrege billedet af depression som en psykisk sygdom, der også kan påvirke kroppen fysisk. Omvendt kan det også pege på, at fysiologiske ændringer i kroppen også kan påvirke psyken.
Kriterierne peger samtidig på, at depression kan have alvorlige fysiske og psykiske følgevirkninger. Mest alvorligt er selvfølgelig... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind