SRP om den amerikanske regerings italesættelse af Cubakrisen i Engelsk & Historie

Uddrag

Indledning

Cubakrisen var et brændpunkt under Den Kolde Krig. Hele verden fulgte med i spænding, da Sovjetunionen og USA tørnede sammen i en konflikt, der bragte verden tættere på en atom-krig end nogensinde før. Opgaven her har til formål at dykke ned i den amerikanske rege-rings italesættelse af krisen, hvilken jeg vil sammenholde med krisens udfald for at få et ind-blik i, hvorfor regeringen sagde, som den sagde. Opgaven kommer til at falde i tre dele, hvor jeg indledningsvis vil redegøre for Den Kolde Krig frem til Cubakrisen og gennemgå dennes forløb samt afslutning. For at danne mig et overblik over den amerikanske regerings itale-sættelse af krisen, vil jeg i opgavens anden del analysere materiale udarbejdet af denne. Slut-teligt vil jeg i opgavens tredje og sidste del vurdere afslutningens betydning for USA og Ken-nedy samt Sovjetunionen og Khrusjtjov. Herunder vil jeg på baggrund af min analyse samt historikeres holdninger diskutere hvem, der kom stærkest ud af krisen.

Stormagtsproblemer
Jerntæppet

Efter 2. Verdenskrig smuldrede samarbejdet mellem Sovjetunionen og de vestlige stormag-ter. Det blev klart, at der herskede store ideologiske forskelligheder landene imellem. USA, England og Frankrig tilhørte den kapitalistiske ideologi, mens Sovjetunionen var forankret i kommunismen. Sovjetunionen ønskede at ekspandere, hvorfor hele den østeuropæiske blok omfattende Østtyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Albanien, Bulgarien og Rumænien blev indlemmet under det kommunistiske styre med en styreform kaldet folke-demokrati . For at sikre at Sovjetunionen ikke ekspanderede yderligere, dannede de vestlige nationer NATO i 1949 . NATO havde til formål at sikre medlemslandene imod angreb fra Sovjetunionen. Da Vesttyskland i 1955 blev en del af NATO, vakte det stor bekymring i Mo-skva, der som reaktion på dette oprettede Warszawapagten , der skulle fungere som et modstykke til NATO. Med disse to pagter var Europa nu delt i en Øst- og Vestblok, og Jern-tæppet, som Winston Churchill advarede om i sin berømte tale i Fulton , var nu en realitet.
USA, verdens politibetjent

Efter 2. Verdenskrig gennemførte USA et markant skift i sin udenrigspolitik. Amerikanerne var som tidligere nævnt bekymrede for den sovjetiske ekspansion. Dette gjorde, at de lavede en række udenrigspolitiske tiltag, der alle var en del af en inddæmningsstrategi, der skulle forhindre kommunismens udbredelse. Den amerikanske præsident Harry S. Truman holdt den 12. marts 1947 en tale i Kongressen, og den amerikanske inddæmningsstrategi udsprin-ger heraf . Talens væsentligste pointe var, at USA skulle støtte frie folkeslag, der kæmper mod ydre pres eller bliver forsøgt underlagt af minoriteter . Det resulterede i Trumandok-trinen. Denne var hovedsageligt en reaktion på situationen i Grækenland, hvor England ikke længere havde ressourcer til at hjælpe grækerne med at bekæmpe kommunismen, hvorfor USA skulle overtage Englands rolle. Doktrinen havde til formål at få USA til militært, politisk og økonomisk at støtte alle demokratiske stater, hvis disse stater var truet af interne eller eksterne autoritære trusler. Trumandoktrinen blev fuldt op af Marshallplanen, som blev ved-taget i den amerikanske kongres den 18. marts 1948 . Marshallplanen havde til formål at give en saltvandsindsprøjtning og sikre økonomien i Europa... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind