Cubakrisen

I dette kompendium kan du få hjælp til at arbejde med Cubakrisen. Det er et populært emne at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores kompendium giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde.

Overblik

Et af de største faremomenter ved den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen var risikoen for atomkrig. Sovjetunionen udviklede tidligt deres egne atomvåben, og begge supermagter begyndte at opbygge deres arsenaler og teste mere og mere avancerede sprænghoveder koblet sammen med mere og mere langtrækkende missiler.  

I 1960 indgik Sovjetunionen en handelsaftale med Cuba, som kort tid forinden var blevet overtaget af Fidel Castro efter den cubanske revolution. Handelsaftalen ledte til tættere kontakt mellem Sovjet og Cuba, hvilket USA så som en meget bekymrende udvikling, da Cuba ligger faretruende tæt ved USA's sydlige kyststrækninger.

I 1962 påbegyndte den sovjetiske regering under ledelse af Nikita Khrusjtjov et hemmeligt projekt om at installere missilbaser i Cuba. Baserne forblev skjulte i en periode, men til sidst blev de fotograferet af et amerikansk spionfly. Nyheden om de hemmelige missilbaser blev bragt til den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy den 16. oktober  den første dag i Cubakrisen.

Kennedys rådgivere mente, at den eneste løsning var at invadere Cuba og afsætte Castro. Kennedy gik dog imod. Modsat sine rådgivere mente han, at Sovjetunionen ville se et sådant angreb som en klar provokation, som sandsynligvis ville føre til et voldsomt modangreb  og dermed en situation, som potentielt kunne eskalere til en altødelæggende atomkrig.

I de 13 dage, som Cubakrisen varede, var der en dramatisk serie af forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen koblet med militære operationer fra begge sider, hvor man forberedte sig på det værste udfald. Selvom ingen af siderne i konflikten reelt ønskede en atomkrig, var der særligt i krisens sidste dage en række situationer, som næsten endte i en global katastrofe. 

Den 28. oktober indgik Kennedy og Khrusjtjov en aftale, hvor Sovjetunionen gik med til at fjerne deres missiler fra Cuba, hvis USA lovede ikke at invadere landet. Aftalen indebar også, at USA skulle fjerne en række tilsvarende missiler fra baser i Italien og Tyrkiet, men denne del af aftalen forblev hemmelig i en periode.

Cubakrisen er den dag i dag en meget omtalt begivenhed i verdenshistorien, fordi vi var frygtelig tæt på en altødelæggende katastrofe. I nyere tid har krisen igen fået særlig opmærksom i medierne, fordi USA under ledelse af Donald Trump har trukket sig ud af en atomaftale med Iran og annonceret, at de også vil trække sig ud af en aftale med Rusland, som ellers havde til formål at sikre gensidig nedrustning fra begge sider. Det kan potentielt føre til et nyt atomvåbenkapløb mellem supermagterne.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Cubakrisen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.