SRP om individets oplevelse af den moderne storby i Dansk A og Samfundsfag A

Uddrag

1.0 Indledning:
Op til midten af 1800-tallet boede de fleste danskere i mindre byer på landet, men som resultat af industria- liseringen affolkes landsbysamfundene og større byer voksede frem, hvilket betød en stor samfundsomvælt- ning. Spørgsmålet er så hvilken betydning har det for individet at de trygge rammer i de små landsbyer ud- skiftes med den mangfoldige storby? Samt hvad betyder det for de menneskelige relationer? Dette vil blive undersøgt og besvaret i denne opgave om modernitetens storby, hvor jeg ligeledes vil perspektivere til nuti- dens storby for at få et mere aktuelt billede på storbyen og dens individer. Dette er yderst relevant idet den
danske befolknings ønske om at bo i de store byer er vokset 7 procentpoint fra 17 % i 2001 til 24 % i 20081.
Til at undersøge hvordan individet oplever og præges af storbyen i hhv. moderniteten og senmoderniteten har jeg inddraget to fag som er relevante i denne sammenhæng. Først og fremmest Samfundsfag A, hvor jeg ved inddrage en af bysociologiens fædre Georg Simmel vil belyse den ændret dynamik fra landsby til storby og hvordan det påvirker mennesket. Yderligere trækkes Simmels teori om storbyen op til et nutidigt perspek- tiv, hvor den sættes op imod nyere teorier og samtidig diskuteres det hvorvidt Simmels teori om storbyen har sin berettigelse i dag og hvori dens begrænsninger ligger. Til netop at få et håndgribeligt deskriptivt bil- lede på storbyen og dens medfølgende muligheder og konflikter har jeg inddraget faget dansk. Ved at ind- drage Herman Bangs impressionistiske roman ”Stuk” (1871) kan jeg anskue mennesket i den moderne storby, og derefter sammenligne den med med Michael Strunges ”post”-modernistiske digt ”NATMASKINEN” fra digtsamlingen ”VI FOLDER DRØMMENS FANER UD” (1981). Ud fra en nykritiks metode vil jeg analysere de to litterære værker fra hver deres tidsperiode, og dermed samtidig benytte mig lidt af den komparative metode til at sammenligne forskelle og ligheder mellem den tidlige modernitets storby i ”stuk” og den 100 år ældre storby i ”NATMASKINEN”. I min analyse vil jeg gøre brug af danskfaglige værktøjer, og derefter forlænge analysen ved at inddrage teorier fra Georg Simmel, Anthony Giddens og Richard Sennet. På denne måde vil jeg ud fra en eklektisk metode sammenstykke de forskellige elementer til en helhedsforståelse af storbyen og dens individer, hvor jeg samtidig gør lidt brug af den læserorienterede metode. De primære kilder til at undersøge menneskets oplevelse i storbyen er således i samfundsfag Georg Simmels essay ”Storbyerne og det åndelige liv”, og i dansk, primært i analysen, ”Stuk”, ”NATMASKINEN” samt ”En bog om Michael Strunge”.

2.0 Redegørelse: Individet i den moderne storby

2.1 Indledning til den moderne storby.

For at forstå Georg Simmels og senere teoretikers teorier og syn på byen, må det først fastslås hvorfor byer og især den moderne storby begyndte at vokse frem. Det startede primært som resultat af industrialiseringen som begyndte i England i 1750´erne men for alvor tog fart i bl.a. Danmark fra 1850 til 1920´erne, hvor Kø- benhavnsbefolkningstal voksede fra 198.000 i 1870 til 614.000 i 1914, altså en forøgelse på omkring 416.000 indbyggere2. Befolkningstilvæksten skyldes hovedsageligt jagten på arbejde og økonomiske muligheder,
samt drømmen om det gode liv, hvor troen på frihed og muligheder er opfattelsen af den nye storby3. Her kan man altså snakke om en begyndelse på den moderne storby i Danmark, hvor mennesket skal lære at håndtere nye forhold og relationer mellem mennesker. Denne udvikling fortsætter og i dag bor omkring 87,5 % i byer i Danmark, hvor Københavns indbyggetal dog er faldet lidt, men er stigende igen. Heri ligger forskel- len i dag at bl.a. mange sociologer mener at vi har gennemgået endnu en overgang til et ny samfundstype fra omkring 1970-1980´erne. En samfundstype som bl.a. Giddens kalder det senmoderne samfund4, hvilket med- fører både nye muligheder og problemer. Altså kan man overordnet set sige at samfundet har gennemgået en udvikling fra præmoderne til moderne og i dag senmoderne samfund, og heri har storbyen også udviklet sig, hvilket har givet forskellige syn og teorier på livet i storbyen.

2.2 Georg Simmel: ”Storbyerne og det åndelige liv”
Sociologen Georg Simmel var en af de første sociologer der kom med en teori om storbyen som fænomen. I et lille essay baseret på et foredrag, ”Die Großstädte und das Geistesleben” på dansk ” Storbyerne og det ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind