SRP: Frederik IVs håndtering af pesten i 1711

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Matematik A)
  • 10
  • 27
  • 6542
  • PDF

SRP: Frederik IVs håndtering af pesten i 1711

I dette Studieretningsprojekt (SRP) undersøges det, hvilken effekt kong Frederik d. IVs håndtering af pestudbruddet i København 1711 havde.

Opgaven redegør for pestudbruddet i København 1711 samt for organiseringen af de instanser i København, som den enevældige administration havde til rådighed til bekæmpelsen af epidemien.

Desuden indeholder den analyser af udvalgte kilder med henblik på at belyse kongens forsøg på at mindske spredningen samt samspillet mellem de forskellige aktører, der skulle håndhæve kongens forordninger.

Ydermere indeholder opgaven en beskrivelse af, hvordan SIR-modellen kan bruges til beskrivelse af epidemiske sygdomme, en numerisk analyse af pesten i København med udgangspunkt i SIR-modellen.

Til slut indeholder opgaven en diskussion af modellens styrker og svagheder samt en diskussion af modellens parametre i forhold til den historiske situation for de syge i København 1711.

Studienets kommentar

Analysen af kilder i denne opgave er mest på det redegørende niveau. Vil du have en god karakter for dit SRP, skal analysen være mere dybdegående. De enkelte afsnit i opgaven er fine, men der mangler samspil mellem historie og matematik.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1.1 Indledning
2.1 Epidemier
2.2 Pest
3.1 Magtfordelingen i Danmark i 1700-tallet
3.2 Pestudbruddet i København 1711
3.3 Organiseringen af instanser
3.4 Kongens forsøg på at mindske spredningen
4.1 Matematikken bag en epidemi
4.2 SIR-modellen
4.3 Numerisk analyse af pesten i København
4.4 Analyse af tal fra kilden
4.5 Antagelser
5.1 Effekten af kongens forsøg på at mindske spredningen af pesten
5.2 Modellens styrker og svagheder
5.3 Modellens parametre ift. den historiske situation for de syge i Kbh. 1711
7.1 Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

I 1711 blev Danmark ramt af et af de hidtil værste epidemitilfælde. Pesten var, efter flere år, brudt igennem landets grænser. Det var især København og Sjælland det gik ud over, og selvom konge og stat gjorde hvad de kunne for at mindske spredningen af pesten, led Danmark et massivt tab. I 1711 var kong Frederik IV enevældig konge og stod altså med hovedansvaret for Danmarks helbred. Pesten gav anledning til en række tiltag, fra kongens side, som mentes at kunne bremse den. Disse tiltag undersøges gennem analyse af historiske kilder og samtidig undersøges samarbejdet mellem de aktører, der skulle håndhæve kongens forordninger. Ydermere undersøges pestens spredning ved SIR-modellen, som er en matematisk model, der giver et overblik over hvor mange modtagelige, smittede, døde og immune, der er til en bestemt tid. Gennem analyse af døstallene i København 1711 og gennem beregninger med SIR-modellen undersøges det, hvordan sygdommen spredtes og hvilken effekt kongens tiltag havde. Derudover vil resultaterne diskuteres i forhold til, om de er realistiske i forhold til den historiske situation og i forhold til alle de nødvendige simplificeringer og antagelser der er gjort for at få modellen til at virke.
...

I 1711 havde Danmark haft godt 50 år til at vænne sig til en ny magtstruktur; enevælden. Frederik III gennemførte i 1660 et statskup, der gav ham mulighed for at udarbejde en ny forfatning. Denne mulighed ledte til den danske enevælde og Frederik III var ikke langsom til at udpege sig selv som arvekonge. I januar 1661 lod han adelen, gejstligheden og borgerstanden i både Danmark og Norge underskrive, at de ville overdrage kongen, og hans slægt, arveretten samt en uindskrænket enevoldmagt. Den 14. november 1665 underskrev Frederik III Kongeloven, som i europæisk sammenhæng er den eneste nedskrevne lov omhandlende enevælde. Kongens position i det politiske system ændredes markant og nye vilkår for hans magtudøvelse opstod. I stedet for, at magten deltes mellem konge, rigsråd og stænder, var al magt samlet hos kongen.
Selvom Kongeloven gjorde kongen enevældig og derved gav kongen en suveræn magt betød det ikke, at kongen var alene om alle beslutninger. Han behøvede et embedsværk, som kunne give ham råd og vejledning og som gennemførte hans beslutninger. Indretningen af administrationsapparatet blev derfor meget afgørende i forhold til, hvordan kongen kunne udøve sin magt og hvor meget magt kongen kunne uddelegere til andre. Administrationen blev omlagt og efter enevældens indførelse opstod et helt nyt rangssamfund, hvor kongens tjenere og embedsmændene kom til at udgøre toppen af hierarkiet. Administrationens betydning steg markant efter dette.

I 1711 gjaldt Kongeloven, hvorfor Frederik IV, som havde været konge over Danmark og Norge siden 1699, stod over loven. Kongeloven indeholdt ingen retningslinjer i forhold til, hvordan den politiske magt skulle udøves, så i 1711 havde Frederik IV størstedelen af ansvaret for både Danmarks og Norges velbefindende, hvor det især var i kongens store interesse, at befolkningsantallet ikke faldt, da befolkningens størrelse var afgørende for, om enevælden fik de skatter ind den skulle... Køb adgang for at læse mere

SRP: Frederik IVs håndtering af pesten i 1711

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRP: Frederik IVs håndtering af pesten i 1711.